Really Simple Syndication eller “RSS” er en alternativ metode til at se en webside på. Udtrykket RSS bruges i flæng med feed, nyheds-feed, RSS-feed og XML-feed.
Websteder der opdateres ofte – f.eks. nyhedssteder – har ofte RSS-sider. En RSS-side præsenterer titlerne på nye og nylige artikler på en liste, hvor en del af eller alt indholdet af hver artikel vises, så man kan se, hvad artiklen handler om. Der er inkluderet en henvisning til hele artiklen.
Når du går til et websted med en RSS-side, kan du se et RSS-symbol i højre side af adressefeltet i Safari.
Mange websteder har flere RSS-feeds. En avis' websted kan f.eks. have forskellige feeds til artikler om nyheder, sport og underholdning.
Du kan finde RSS-sider ved at søge på websteder eller ved at klikke på symbolet for den åbne bog i Safari og vælge Alle RSS-feeds i indholdsoversigten til venstre.
Du kan indstille en skærmskåner, der viser indhold fra RSS-sider, når din computer ikke er i brug.